
Vi er stolte over at præsentere denne kæmpe nyhed👏🤩
Tætte relationer er afgørende i et marked, hvor lovkrav og teknologi udvikler sig hurtigt. Det gælder i de værdikæder, vi arbejder med hver dag, og det gælder i vores egne partnerskaber. Derfor er vi stolte over at kunne dele, at FN17 Business og Quantified Impacts indgår i et strategisk partnerskab med et fælles formål.
Vi vil skabe bedre løsninger, som kan bidrage til bedre produkter og stærkere virksomheder – både økonomisk og ansvarligt. Ved at koble FN17 Business’ brede indsigt i danske virksomheder med Quantified Impacts datadrevne tilgang, skaber vi et fundament, hvor vi sammen kan udvikle nye værktøjer og gøre arbejdet med ESG og data mere anvendeligt i praksis.
Målet er ikke bare at håndtere ESG, men at gøre det til en integreret del af forretningen, der skaber reel værdi. Som direktør i FN17 Business, Stine Damborg, udtrykker det:
“Quantified Impacts har ramt markedet på en seriøs og nytænkende måde. Vi ønsker at skabe en positiv og varig forandring i virksomheder, og med QI ombord får vi nu et endnu stærkere fundament. Vi glæder os meget til at arbejde i et nyt og banebrydende format.”
Vi glæder os til samarbejdet👏

